Nej tak

At sige nej tak til kulhydrater bliver ikke en dans på roser! Og jeg har faktisk allerede haft det første bump på vejen.. I aften skal min kæreste og jeg hen til nogle venner og spise. Først var det meningen, at vi skulle handle sammen, men da vi først kunne være der sent, bestemte de sig for at handle selv.

 Så kørte mine tanker rundt i hovedet, hvad gør jeg nu? Skal jeg bare tage der hen og håbe på, at de laver en ret, hvor det er muligt at sorterer kulhydraterne fra? Ja faktisk nåede jeg at tænke tanken om at aflyse. Men så var det jeg tænkte, jeg skal til at leve uden kulhydrater nu, og lige så vel som jeg skal accepterer dette, så skal min omgangskreds også! Min kæreste spurgte om, jeg ikke bare kunne gøre en enkelt undtagelse, og det provokerede mig så meget! Så det endte med, at jeg skrev til dem og forklarede min situation. De var heldigvis meget forstående, og de ville selvfølgelig finde en ret uden kulhydrater. SÅ FEDT!

Desværre tror jeg ikke, at det bliver så nemt alle gange, jeg gruer stadig for, når jeg skal fortælle det til min familie. For der er jeg ret sikker på, at forståelsen ikke vil være den samme.

Jeg kan lige forstille mig, at man sidder hjemme hos farmor, og hun har serveret en lækker omgang boller i karry, som jeg jo elsker. Hvad siger man så? Og hvordan vil hun reagerer? Nogle vil måske blive såret, andre vrede eller fornærmet, hvilket jeg egentlig godt kan følge. Der er jo mange i dag, som spiser efter en bestemt slags kost. Jeg kan forstille mig, at jeg langt fra er den eneste, som synes det er svært at sige pænt nej tak, især hvis man ved at der er langt timers arbejde i det, og de kun har gjort det for at glæde en. DERFOR tænker jeg, at man så hurtigt som muligt må melde det ud til ens nærmeste, så man ikke kommer i den situation.

Derudover er det vigtigt at huske på, at det er for en selv man gør det, også man andre mennesker have 117 grunde til at være uenige i din beslutning. Det kan du i sidste ende ikke bruge til noget!